Cookie information

Kija-Design bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen på webshoppen. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies som beskrevet i vores cookiepolitik og persondatapolitik.
Googles privatlivspolitik

Sidst set Favoritter
0indkøbskurvDKK
Menu
Søg produkter
 
Produkter

Risposer til bryllup - Nem guide til DIY

Risposer til bryllup - Nem guide til DIY

Risposer til bryllup - en nem DIY-guide

At kaste ris over brudeparret er en smuk og traditionel gestus, der symboliserer frugtbarhed, kærlighed og held. Med risposer til bryllup kan du gøre denne klassiske tradition både elegant og personlig. Ved selv at lave risposerne tilføjer du et unikt præg, der matcher brylluppets stil og tema.

Selvom vi kalder dem “risposer”, er det ikke kun ris, du kan bruge. Mange vælger i dag også rosenblade, tørrede blomsterblade eller fuglefrø for at skabe en romantisk og miljøvenlig stemning.

Hvornår kaster man ris?

Den mest kendte tradition er at kaste ris, når brudeparret træder ud af kirken efter vielsen.

Men du kan også gøre det under brudevalsen eller når parret forlader festlokalet. Uanset tidspunkt er det en god idé at koordinere med toastmasteren, så gæsterne ved, hvornår de skal finde deres risposer frem.

Hvem laver risposerne?

Risposerne kan laves som en hyggelig aktivitet af familien eller evt. nære venner forud for brylluppet. Mange brudepar vælger dog selv at stå for detaljerne, så risposerne passer perfekt til den røde tråd i bryllupsdekorationen.

Sådan laver du risposer

Det behøver bestemt ikke at være kompliceret at lave smukke risposer . Her er tre enkle måder.

  • Færdige poser: Hos Kija-Design finder du færdige risposer og organzaposer, som blot skal fyldes med ris eller alternativt fyld. En nem og fin løsning.
  • Færdige rondeller: Vælg færdigklippede rondeller, som kan købes hos Kija-Design.dk. Fyld ris på midten, og bind dem sammen med en sløjfe i matchende farve.
  • Tyl i metermål: Vil du gøre det helt fra bunden, kan du købe tyl eller organza i metermål. Klip cirkler på ca 25 cm i diameter, fyld ris på midten og bind dem sammen med et bånd. Se Kija-Design.dk store udvalg af både tyl, organza og bånd.

Hvilket fyld skal du vælge?

Når du vælger ris eller andet fyld, er der nogle praktisk hensyn at overveje.

  • Ris: Brug hvide ris, f.eks. grødris, fordi de har en smuk hvid farve. Skyl risene grundigt i koldt vand, indtil vandet er klart, og tør dem helt, før de kommes i poserne - det mindsker risikoen for pletter på tøjet.
  • Alternativer til ris: rosenblade, tørrede blomsterblade, fuglefrø og konfetti.

Gør risposer til en del af bryllupsdekorationen

  • Risposer kan faktisk gøre mere end bare at indeholde ris - de kan indgå som dekorative elementer.
  • Placer dem i en dekorativ kurv ved kirkedøren eller festlokalet, så gæsterne nemt kan tage en pose.
  • Match farve og bånd med bryllupstemaet for et sammenhængende look.
  • Læg en rispose ved hver kuvert - evt. med lidt chokolade eller wienermandler - så fungerer de både som dekoration og en lille gave til gæsterne.

Praktiske tips og overvejelser

  • Sørg for, at gæsterne ved, hvornår risene kastes - f.eks. via toastmaster eller bryllupprogram.
  • Vælg en sød kurv til poserne, og pynt den med med en bladranke eller blomster.
  • Hav altid lidt ekstra poser klar til børn og uventede gæster.
  • Undersøg om der er restriktioner i kirken eller festlokalet i forhold til ris eller konfetti.


Rigtig god fornøjelse!

guide til risposer

Til toppen